FiberGræs

NutriFibre har fiberrige blade, som stimulerer koens drøvtyggerfunktion. Drøvtygning er nødvendigt for at opretholde en sund vom. Sunde køer giver mere mælk.  

 

I mange kvægbesætninger forekommer der ofte subklinisk vomacidose. Vomacidose forekommer hovedsagelig hos højtydende malkekøer, der får energirigt foder (for meget sukker og stivelse). Vomacidose fører til en lavere mælkeproduktion, mælk med et lavere protein- og fedtindhold og sundhedsproblemer som reproduktions- og klovsygdomme. Det giver ekstraudgifter, som kan løbe op i 1.500 - 3.000 kroner pr. ko*. 

 

De effektive fibre er i bladene

Da NutriFibres effektive fibre er i bladene, afhænger det høje fiberindhold ikke af, at græsset skrider først. NutriFibre kan høstes før skridning og alligevel indeholde de effektive fibre. Efter skridning falder foderværdien i alle græsser.

 

Forsøg med vomfistulerede køer

Nutreco og Barenbrug har i et fælles forsøg sammenlignet drøvtygningsaktiviteten hos vomfistulerede køer efter indtagning af forskellige græsarter. Forsøget viser, at køerne tygger mere på NutriFibre end på græsarter med et mindre indhold af cellevægge, såsom italiensk og alm. rajgræs.

 

Cellevægge

Med NutriFibre får koen en stor del af energien fra cellevæggene, da fibrene i NutriFibres cellevægge er mere letfordøjelige end cellevæggene i andre græsarter (figur 2). Cellevæggene består af tre forskellige typer byggesten: Lignin, cellulose og hemicellulose. 

•   Lignin er ufordøjet træstof uden 

     foderværdi for koen. 

•   Cellulose nedbrydes i vommen 

     i løbet af 48 timer, men da foderet 

     er 18 timer om at passere igennem 

     koen, når den kun at fordøje 1/3    

     af cellulosen. 

•   Hemicellulosen nedbrydes på 8      

     timer, så koen kan udnytte det helt. 

 

 

 

Størstedelen af NutriFibres cellevægge 

består af hemicellulose. Dette er årsagen til den høje foderværdi kombineret med effektive fibre. Fra græs, der har dannet stængler eller andre fiberrige produkter, er forholdet mellem de tre byggesten anderledes, og en stor del af foderet omdannes derfor ikke til mælk.

 

 

Figur 2. Forskelle i cellevægsfordøjelighed og stimulering af vomfunktion hos forskellige græsarter

Vomacidose – hvordan er det nu med det?

Når foderet, som køerne æder, forgærer, dannes der fedtsyrer. Fedtsyrerne får vommens pH-værdi (surhedsgrad) til at falde. Når fedtsyrerne er blevet optaget af vomvæggen, genoprettes pH-værdien. Hvis køerne æder for mange kulhydrater (sukker og stivelse), dannes der for mange fedtsyrer, og vomfunktionen kommer i ubalance. Det kan forebygges med fiberrigt foder, som stimulerer køerne til at tygge mere. Ved intensiv drøvtygning stiger spytproduktionen, så køerne selv producerer bikarbonat. Bikarbonat virker som en naturlig buffer i vommen og forhindrer, at fedtsyrerne får pH-værdien til at falde. Et fiberrigt foder sikrer således en afbalanceret vomfunktion og forebygger vomacidose. 

 

 

NutriFibre-dyrknings­vejledning

Denne NutriFibre-dyrknings­vejledning rummer de nødvendige oplysninger til at opnå maksimalt udbytte af dit NutriFibre-græs.

Kan købes her

NutriFibre kan købes i GreenSpirit Struktur.

tilbage