Dispensation, mere protein fra egne jorder, kredsløbslandbrug – dette er blot tre politiske indgreb, som medfører, at græs får en stigende betydning i din daglige bedriftsledelse. Og ikke nok med det – klimalovgivningen vil fremover i endnu højere grad blive bestemmende for forvaltningen af dit landbrug, så græsset får endnu større betydning.
Koncept: Tom Niehof - Tekst: Will van Hoof
En af konsekvenserne er, at græs i stigende grad bliver et afbalanceret foder, som får køerne til at producere god mælk (læs: med tilstrækkelig mange kg fedt og protein) og samtidig forblive sunde (læs: opnå en høj livsydelse nemt og problemfrit). I Barenbrugs forskningsprogram har kvæget i årevis spillet en central rolle. Mottoet lyder: Forsyn køerne med protein, struktur og energi, og sørg for, at alle næringsstoffer kan udnyttes optimalt med minimale tab.
At græs er en protein- og strukturkilde, har vi vidst længe. At græs også skal indeholde tilstrækkeligt med energi til at forbedre proteinudnyttelsen, er imidlertid en viden, der først i de senere år har fået en stigende betydning. Barenbrug har iværksat forskellige forskningsprojekter til udvikling af et afbalanceret grovfoder til malkekvæg, der får dyrene til at yde optimalt og forblive sunde, og som har en minimal indvirkning på miljøet. Og det er ikke kun Barenbrugs forskningsprogram, der retter sig mod mælkeproducenternes stigende behov for græs.
Det fremgår også af samtaler med mælkeproducen- terne, at efterspørgslen efter afbalanceret grovfoder er stigende. Vi vil i de kommende år komme til at opleve en massiv vækst i dette markedssegment. Sammen med vores mælkeproducenter vil vi optimere græsblandingerne og dyrkningsbetingelserne yderli- gere, så vi opnår det maksimale udbytte – både med frisk græs (ved græsning eller sommerstaldfodring) og med græs som ensileret produkt.
Et tæt samarbejde mellem mælkeproducenterne og forskerne baner således vejen for en fremtidig mælkeproduktion
Der er flere knapper, der kan skrues på for at opnå et afbalanceret grovfoder. For det første kan det opnås gennem et endnu større fokus på topsorterne af alm. rajgræs på bekostning af arter som hundegræs, timote og engsvingel. For det andet vil betydningen af kløver i græsblandingerne også komme til at stige. Og endelig
spiller urteblandinger også en rolle. Urter kan med deres specifikke egenskaber opfylde et behov, der forbedrer både køernes mælkeydelse, foderudnyttelse og sundhed. Desuden bevirker urteblandingerne, at vi også ser på mineraler. Et tæt samarbejde mellem mælkeproducenterne og forskerne baner således vejen for en fremtidig mælkeproduktion, der i høj grad handler om optimal græsdyrkning. Og Barenbrug er parat!
