Otte fordele ved rødkløver

Rødkløver giver landmanden mange fordele. Louis Bolk Instituut har forsket i rødkløvers indvirkninger på græsmarker, og på baggrund af resultaterne af deres forskning har Barenbrug udarbejdet en oversigt over fordelene.  

1. Rødkløvergræsblandinger er mere produktive end slætmarker med rent græs

Slætmarker med rødkløvergræs producerer mindst 1 ton tørstof pr. hektar mere end rent græs, der gødes i henhold til de aktuelle kvælstofnormer (maks. 250 kg effektivt kvælstof).

2. Rødkløvergræs er nemt at forvalte

Forvaltning af rødkløver i en græsmark er næsten den samme som for en mark med rent græs. De eneste forskelle på en mark med rødkløver og en ren græsmark er:

  • Ingen tilførsel af kunstgødning
  • Vendes mindre efter slæt
  • Begrænset afgræsning

3. Rødkløvergræs er mindre tørkefølsomt

Rødkløver (med pælerod) er tørkeresistent. På tørkefølsomme arealer anbefales det, at man vælger tørkeresistente græsarter. Ellers tørrer næsten alt græsset bort i tørre perioder, og udbyttet bliver lavere end normalt.

4. Rødkløvergræs er rentabelt allerede på kort sigt

Udbyttet af slætmarker med rødkløvergræs i FE pr. hektar er på niveau med eller højere end af marker med rent græs, mens der (næsten) ikke er nogen udgifter til kunstgødning eller vanding. Som regel er proteinindholdet også højere. Den kortsigtede fordel ved kløvergræs kan beløbe sig til mere end 750 kr. pr. hektar. En forudsætning er, at der ikke må opstå gødningsoverskud, da det medfører højere omkostninger til gødningsbortskaffelse.

5. Fordelene ved kløvergræs øges med tiden

På længere sigt bliver fordelene ved kløvergræs større. Jordbundslivet og jordstrukturen forbedres, og jordens frugtbarhed stiger (f.eks. i kraft af en højere kvælstofforsynende evne, så majs dyrket på en ompløjet kløvergræsmark giver et ca. 10 % højere udbytte).

 

                                                                   Effekten af kløver er især synlig på længere sigt: Sammenlign majsvæksten

                                            efter 3 år med græs                                                                                                 efter 3 år med kløvergræs 

6. Kløvergræs er mindre følsomt over for kronrust

Alm. rajgræs bliver ofte angrebet af kronrust i sensommeren. Selv sorter med god resistens kan få problemer med kronrust under ugunstige betingelser (vådt/varmt vejr, når græsset først har været udsat for stress). Da tilførslen af kvælstof til græsset på en kløvergræsmark foregår langt mere gradvist (mindre stress), er der her sjældent problemer med kronrust.

7. Kløvergræs er godt for bierne

Fra sidst i juni til og med august er der ofte mangel på føde til blomsterbesøgende insekter som bier og humlebier. Trods regelmæssig slæt blomstrer kløveren ofte i denne periode og udgør dermed en kærkommen fødekilde for disse nyttige insekter.

8. Kløvergræs har en positiv effekt på mælkens fedtsyresammensætning

Kløver, og navnlig rødkløver, har en stor positiv effekt på mælkens indhold af flerumættede fedtsyrer.

tilbage