“Du er gift med dit græs”

Torben Spanggaard Frandsen er specialkonsulent for grovfoder hos SEGES. Hans vigtigste mål er at bygge bro mellem forskning og landbrugspraksis. I dette interview fortæller Torben Spanggaard Frandsen om sin vision for græsdyrkning og græsforsøg hos mælkeproducenterne.

Der bliver foretaget forsøg med Barenbrugs sorter under danske forhold. Hvor vigtigt er det?
”Det er meget vigtigt, at der foretages forsøg med græssorterne på dansk jord. Klimaet og forholdene varierer jo fra land til land. Forsøgsresultater fra f.eks. Irland siger intet om de resultater, der kan opnås med de samme sorter her hos os. Vores klima er anderledes. Selv mellem Holland og Danmark er der store forskelle. Det er vigtigt at foretage forsøgene i Danmark, så vi også har mulighed for at vurdere, hvilke fordele der er ved en bestemt sort eller blanding.

Hvad er din erfaring med Barenbrugs sorter på dansk jord?
”Det er godt, at Barenbrug laver og får lavet forsøg med mange sorter under danske forhold. Vi ønsker græsblandinger, der nemt kan holde i fem år. Her klarer Barenbrugs græssorter og græsblandinger sig godt. Jeg er fortaler for en bred variation af sorter og mange udbydere. Det øger udvalget og er godt for dansk mælkeproduktion.”

I foretager hovedsagelig forsøg med enkelte græssorter. Kan det være nyttigt også at lave forsøg med græsblandinger?
”Det kan være interessant at lave forsøg med græsblandinger. Vi ved, at 1 plus 1 ofte giver 2. Men sommetider giver det også 1,5 eller måske 2,5. Ved at lave forsøg med en blanding kan man afgøre, hvordan sorterne påvirker hinanden indbyrdes, og om sorterne gør hinanden stærkere. Ulempen ved forsøg med blandinger er, at de tager længere tid. Hvis man har en blanding, hvor man ved, at sorterne påvirker hinanden indbyrdes, og man senere udskifter den ene sort, så er man nødt til at starte forfra. Det koster ekstra tid og bremser dermed den avlsmæssige fremgang hos landmændene. Derforafprøver vi de enkelte sorter og sammensættter blandingerne med de bedste sorter.”

Hvordan indsamler I oplysninger specifi kt om græsblandinger?
Vi gennemfører netop nu 2 store forsøg med 11 slætblandinger, som i 2020 afprøves i 3. brugsår.Fremover kan vi med mere præcist NIR-udstyr på finsnitteren ikke blot bestemme tørstofi ndholdet meget præcist, men også indholdet af råprotein, fordøjelighed af organisk stof, kløverandelen osv. Alle disse oplysninger lægger vi ind i Markdatabasen sammen med udbyttet fra hvert areal, dyrkningsforhold som gødskning og nedbør og mange andre praktiske oplysninger. På baggrund af disse ”big data” kan vi bl.a. se, hvilke blandinger der klarer sig godt under hvilke praktiske forhold.”

Hvad er mulighederne med blødbladet strandsvingel som i Barenbrugs blanding NutriFibre?
”Der er store forskelle i udbyttet af de forskellige strandsvingelsorter, mere end i kvaliteten. Et afgørende punkt for udbredelsen af strandsvingel er fordøjeligheden. Med forædling, og med dyrkningsmanagement kan det godt lade sig gøre at forbedre kvaliteten af strandsvingel. Forsøg, som vi netop har afsluttet i år, viser, at blandinger med stor andel af strandsvingel skal høstes 1-3 uger tidligere end blandinger med f. eks. alm. rajgræs. Faktisk gælder det for strandsvingel ligesom for andre typer grovfoder som kløver og alm. rajgræs, at man kan komme rigtig langt med forædling og forbedret management.”

Hvordan beslutter I, hvilke græsforsøg der skal finde sted?
”Jeg besøger ca. 50 mælkeproducenter om året. Her lytter jeg til, hvor deres behov ligger. Det kan f.eks. handle om levetiden for en græsmark eller græssets følsomhed over for tørke. Ca. 50% af mælkeproducenterne har mulighed for kunstvanding. Den anden halvdel har ikke. I takt med klimaforandringerne kommer der flere spørgsmål om dette emne, både fra mælkeproducenterne og fra konsulenterne. Disse budskaber tager vi med i vores forsøgsprogram.”

Hvad er mælkeproducenternes vigtigste behov?
”De handler om udbytte, fordøjelighed og persistens. Men der er også et klart ønske om færre slæt pr. år. Mælkeproducenterne vil gerne vide, om det er muligt at slå græsset tre gange om året og alligevel opnå en høj fordøjelighed og et højt udbytte. Færre slæt er lig med lavere produktionsomkostninger. Det er i øjeblikket stadig 20% dyrere at producere 1 kg græstørstof end at producere 1 kg majstørstof. Kostbesparelser inden for græsproduktion er og bliver et fokuspunkt. Hvis græsset stadig er letfordøjeligt med tre slæt om året, er mælkeproducenterne mindre afhængige af vejret. ”

Hvilke egenskaber skal fremtidens græs have?
”Vi har brug for blandinger, der kan tåle store mængder regn, men som også kan tåle tørke, og som holder i fem år. Det er ikke muligt med de kendte sorter af rajsvingel. Strandsvingel holder derimod længe. Sidste efterår fik vi 300 mm regn, mod 160 ml i et normalt år. Når klimaet forandrer sig, må græsblandingerne følge med. Der er også behov for græssorter, som forlænger vækstsæsonen. Dvs. græssorter, som begynder at vokse tidligere i foråret og stadig giver en god kvalitet senere på året.”

Hvad er dit vigtigste budskab til mælkeproducenterne?
”Anerkend værdien af gode græssorter. Græs er ikke som korn eller majs, som du kun har stående på marken i fire-fem måneder. Du er gift med dit græs. Hvis en mælkeproducent har dårlige sorter stående i tre eller fire år, er det tre eller fi re gange værre end at vælge en dårlig majssort. Desuden er jeg overbevist om, at vores big data kan hjælpe mælkeproducenterne. I Grovfoder 4.0 ser vi ind imellem marker, som mælkeproducenterne tror er gode, men som scorer langt under middel. Her kan man forbedre sit management, men f.eks. også begrænse gødskningen på de pågældende marker. Med Grovfoder 4.0 kan vi hjælpe mælkeproducenter med en meget detaljeret rådgivning. Det bliver endnu vigtigere i fremtiden.”