På Jan og Huug Schuts bedrift, der drives som hestepension, bliver der lagt stor vægt på grovfodermanagement. Brødrene har i de seneste år investeret i retablering af græsarealer med specifikke græsarter og urter, blandt andet for at imødekomme fremtidens udfordringer.
Indtil år 2000 havde Jan og Huug Schut stadig malkekvæg, men det mærker man ikke noget til i dag. Den tidligere sengebåsestald er bygget om til hestestald, og der er senere tilføjet nye stalde og en ridehal. I 1995 var brødrene allerede i det små begyndt med opstaldning af heste, men Henriëtte Hoeve – som gården har heddet i flere århundreder – har sidenhen udviklet sig til en af de største opstaldningsstalde i Holland.
Som tidligere mælkeproducent kender Jan Schut alt til vigtigheden af godt grovfoder, og hvad der skal til for at dyrke det. Jan:
"Vi har altid haft en passion for grovfoder, da det virkelig kan gøre stor en forskel."
Han understreger, at der i den forbindelse er forskel på heste og køer: "Græs til heste er mere næringsfattigt og indeholder masser af struktur." Dertil kommer, at køer fodres med henblik på at maksimere mælkeydelsen, mens hestene går på folden til rekreativ brug. Derfor er foderværdierne mindre vigtige, mens der til gengæld lægges større vægt på aspekter som smagbarhed og sundhed.
Takket være gårdens store jordtilliggende står brødrene selv for hele foderproduktionen. Det er et stort aktiv, erkender de.
"Vi bestemmer selv foderkvaliteten, som er konstant. Det er vigtigt, da heste ikke har det så godt med forandringer i foderrationen."
På bedriften bliver en del af græsset slået og lavet til wraphø. Der skal bruges ca. 1.200 baller om året. "Vi hader støv, og med plastic holder det sig lidt mere fugtigt. Men det er ikke ensilage," påpeger han. Første slæt tages som regel sidst i maj, hvor der allerede kan tages et ret stort slæt. Her bjærges halvdelen af det samlede antal baller fra marken.
I sæsonen æder hestene en del af deres ration på folden. Græsset på folden må ikke være for langt, da hestene da vil få for mange sukkerstoffer og risikerer at blive forfangne. I princippet går hestene ude 365 dage om året. Kun ved ekstreme vejrforhold bliver de inde. Den lette sandjord leder hurtigt vandet bort, så der aldrig er mudder på foldene. Sidste sommer blev slæt- og græsningsarealerne kunstvandet meget, så der kunne holdes gang i græsvæksten. Det koster penge, men det er langt vigtigere at have nok græs – og godt græs.
For at sikre, at alle heste kan nyde at gå på folden hver dag, bliver der lagt stor vægt på at vedligeholde foldene, herunder den rette gødskning og ukrudtsbekæmpelse. Foldene eftersås regelmæssigt for at sikre græs i en høj kvalitet og bevare et tæt græstæppe. Det sker med græsfrøblandingen Horse Master, der er udviklet specielt til heste. "Det er vigtigt for udbyttet, men også for at begrænse væksten af engbrandbæger." Blandingen forebygger også, at hestene kommer til at indtage sand, når de græsser.
I 2021 er der på nogle af foldene ud over græsfrø også sået med urteblandingerne NutriHerb og Tasty Herbs fra Barenbrug. Især sidstnævnte anbefales til heste. Den er velsmagende og sikker at anvende som foder, har en god tørketolerance på folden og forbedrer jordstrukturen. Det skyldes bl.a. brugen af 20 hjemmehørende urter, bl.a. alm. røllike, cikorie, toårig høgeskæg, lancetvejbred, bibernelle og enggedeskæg. "Det er vores fornemmelse, at hestene godt kan lide det, for de er tilbøjelige til at trække hen på disse folde." De folde, hvor der er sået urter, stod også flottere i de tørre måneder end de øvrige folde.
Samme år blev en del af foldene også retableret helt fra bunden. Det var der ikke gjort så meget ved siden skiftet fra køer til heste I alt blev 9 hektar tilsået med nyt græs. I de kommende år står flere arealer for tur, da udbyttet og kvaliteten hele tiden daler en smule.
De nye slætmarker er tilsået med blandingen Hay Master. Den indeholder bl.a. en stor andel blødbladet strandsvingel, som har mere letfordøjelige cellevægge end alm. strandsvingel. Det særlige ved denne græsart er, at den kan have rødder helt ned i en meters dybde, hvilket gør den meget tørketolerant. Den har desuden en meget effektiv mineraludnyttelse og et højt tørstofudbytte, og den tørrer hurtigere. "Det gør den virkelig velegnet til hø." Jan Schut er meget tilfreds med udbyttet af de nye arealer. Et ekstra slæt har betydet et udbytte, der var 25-30% højere end med det gamle græs.
Et ekstra slæt har betydet et udbytte, der var 25-30% højere end med det gamle græs. Det forventes at stige yderligere, når strandsvinglen i blandingen får endnu stærkere fat.
Han påpeger, at det i en usikker fremtid med udfordringer inden for bl.a. kunstvanding, gødskning og ukrudtsbekæmpelse er vigtigt med et robust og højt grovfoderudbytte. Jan Schut forventer derfor at investere systematisk i græssets kvalitet i de kommende år.
