Barenbrug åbner nyt datterselskab i Mexico

Wereld en gras

22. september 2014 - Royal Barenbrug Group, den familieejede, multinationale græsfrøproducent, er stolt af at kunne meddele, at man har etableret et nyt datterselskab, Barenbrug Mexico S.A.P.I. de C.V. Barenbrug Mexicos aktiviteter kommer hovedsagelig til at fokusere på produktion, forarbejdning og markedsføring af tropiske græsser og starter med forarbejdning af frø af Hybrid Brachiaria til Dow AgroSciences til markederne i Mesoamerika og Andesområdet.

 

Det nye selskab skal styrke Barenbrugs position på disse attraktive udviklingsmarkeder.Det brede produktsortiment, som også omfatter tempererede græsser og bælgplanter, byder på bæredygtige løsninger med værdiskabelse til mælke- og oksekødsproducenter og fåreopdrættere samt til idrætsanlæg, golfbaner og andre rekreative områder.

 

Lokale partnere – lokal ekspertise og viden

Barenbrugs produkter har i en lang årrække haft stor succes i Mexico, hvor de er blevet distribueret af Barenbrugs mangeårige partner Semillas Berentsen. Roberto Berentsen Heger er udpeget til administrerende direktør for Barenbrug Mexico.

 

"Dette joint venture med vores lokale partner, Semillas Berentsen, vil skabe en stærk synergi med vores verdensomspændende netværk inden for planteavl, frøproduktion, markedsføring og salg. Vi er meget spændte på denne nye fase i udviklingen af Royal Barenbrug Group. Ingen andre græsfrøproducenter udvikler sig så hurtigt på markederne for både tempererede og tropiske græsser," udtaler Bastiaan Barenbrug, bestyrelsesformand i Royal Barenbrug Group.

 

"Vores familie har arbejdet sammen med Barenbrug-familien gennem flere generationer, og denne spændende nyudvikling af vores partnerskab vil uden tvivl føre til vækst i vores fælles forretninger. Vi er stolte af at kunne slå vores virksomhed endnu mere sammen med Barenbrug," siger Roberto Berentsen Heger.