6 tips til, hvordan du får maksimalt proteinudbytte fra din græsmark

Udgifter til indkøb af protein er en væsentlig post på foderbudgettet hos danske mælkeproducenter. Derfor er det nødvendigt at producere mest muligt protein på egne marker. Græs er den afgrøde, der bidrager mest til hjemmeavlet protein, men det kræver viden, god driftsledelse og de rigtige græsblandinger at opnå det maksimale proteinudbytte fra marken. Nedenfor får du seks tips til, hvordan du opnår græs med det størst mulige proteinindhold.

6 tips

Sørg for, at næringsstofferne er til stede For at få det størst mulige udbytte af både FE (energi) og protein er det vigtigt, at jorden er i topform. Den skal indeholde de grundlæggende næringsstoffer. En jordbundsanalyse giver et indblik i næringsstofindholdet og viser, om det er nødvendigt at tilføre kalk. Gødningsplanen sikrer derudover, at der tilføres den rigtige mængde kvælstof, fosfor og kalium og svovl, enten i form af gylle eller mineralske gødningsstoffer. Om foråret skal man være særlig opmærksom på, om der skal tilsættes svovl. Undersøgelser har vist, at der kan høstes 10-15 % mere protein, hvis der tilføres 25 kg svovl pr. hektar. De vigtigste mikronæringsstoffer for slætgræs er kobber, mangan og zink.
Sørg for luft til rødderne Jorden skal være luftig, så der skabes optimale forhold for dens mikrobiologi. Det bidrager til den cyklus, hvor der dannes organisk stof og frigives næringsstoffer til jorden. Set i dette perspektiv er det logisk, at trykskader i marken på grund af tung trafik medfører et mindre udbytte. For at tilføre jorden og græssets rødder mere luft har der i de senere år været gode erfaringer med at bruge en græsbelufter. Luft i jorden fremmer udviklingen af et dybere, stærkere og sundere rodsystem. Som følge heraf kan der registreres et øget udbytte i såvel kvantitet som kvalitet.
Vælg den rigtige slætstrategi Græssets proteinindhold afhænger i høj grad af græssets vækststadium. Slætstrategien skal derfor fastlægges, før vækstsæsonen begynder. Hvis målet er at opnå et maksimalt proteinudbytte pr. hektar, bør man gå efter at høste fem slæt. Danske undersøgelser udført af SEGES i 2014-2015 har vist, at det ikke påvirker det samlede FE-udbytte pr. hektar, om man vælger fire eller fem slæt, men at det kun har indflydelse på kvaliteten af den høstede afgrøde. En strategi med fem slæt forbedrer energi- og proteinindholdet pr. kg tørstof og øger samtidig det samlede proteinudbytte pr. hektar. Hvis kvalitet er nøgleordet, er det afgørende at være klar til første slæt på det rigtige tidspunkt – se figur 2. Kommer man for sent i gang, kan det påvirke resten af græssæsonen.
Udlæg GreenSpirit•Struktur NutriFibre Blandingen indeholder en stor andel blødbladet strandsvingel. Græssets rodsystem når ned i mere end 100 cm dybde, hvilket gør det muligt at udnytte alle næringsstofferne i de dybere jordlag. Strandsvingel er den mest effektive græsart, når det gælder kvælstofeffektivitet. Det betyder i praksis, at der på marker med GreenSpirit•Struktur NutriFibre kan høstes op til 20 % mere råprotein pr. hektar.
Brug kløver hensigtsmæssigt Med 30-40 % kløver i græsmarken kan der opnås et højere proteinindhold. Kløver kan i gennemsnit binde 150 kg kvælstof fra luften, svarende til 900 kg råprotein pr. hektar. Den rette brug af kløver er dog forbundet med visse udfordringer. Kløverblandinger må ikke sås for dybt. Der skal tilføres tilstrækkeligt med fosfor (P) og kalium (K), og kvælstoftilførslen (N) skal tilpasses. Da en stor kvælstoftilførsel er mere gunstigt for græsset end for kløveren, risikerer man, at kløveren med tiden forsvinder. Hvis kløverandelen derimod bliver for stor, kan græsset igen få overtaget, hvis det skårlægges højere end normalt. En klippehøjde på 8-9 cm giver en større græsandel, så græsvæksten igen kan overhale kløvervæksten.
Brug ensileringsmidler Brugen af ensileringsmidler kan påvirke proteinindholdet i græsensilage i positiv retning. Hvis der tilsættes homofermentative mælkesyrebakterier under græshøsten, sker der et hurtigt fald i ensilagens pH. Konserveringsprocessen fremskyndes, og tabet af let nedbrydeligt protein mindskes. Proteinkvaliteten i græsensilagen stiger. Det betyder, at man kan spare ¼ kg sojaskrå/rapsskrå i foderrationen ved den rigtige brug af ensileringsmidler.

tilbage