Om græs

Fra vores tidlige barndom får græs os instinktivt til at tænke på glade, positive tanker: Græsplæner kan danne underlaget for børns leg og sommerfester, eller være redningen fra bylandskaber. I hver årstid tilbyder græsarealer naturens fornøjelser til mennesker rundt om i verden, og skønheden i moder Jord - frodige græsplæner, bjergskråninger og prærier er også med til at forhindre erosion ved at holde jord på plads med deres rodsystemer.

 

Men græs er meget mere end "rart at have", en attraktiv tilføjelse til din have – det er verdens vigtigste afgrøde. Set fra landbrugets perspektiv er græs afgørende for verdens voksende befolkning af mennesker og dyr. Omkring 20 % af verdens vegetation består af græs, så denne afgrøde er temmelig vigtig, når tingene skal gå den rigtige vej – og verden skal blive "grønnere".

Mad til ni milliarder mennesker

Om få årtier runder verdens befolkning ni milliarder. Flere mennesker betyder flere munde at mætte, og det stigende befolkningstal lægger således et stort pres på produktionsmetoderne i fødevareindustrien. Alle virksomheder, der enten direkte eller indirekte er beskæftiget i fødevareindustrien, bærer dermed et stort ansvar. Vi har ikke tænkt os at løbe fra dette ansvar, men tager i stedet udfordringen op og yder vores indsats.

 

Græs spiller en stor rolle i den globale fødevareindustri. Det voksende befolkningstal og den stigende velfærd, som nydes af flere og flere mennesker, medfører en større efterspørgsel efter proteinrige fødevarer. Det betyder, at efterspørgslen på mejeriprodukter bare vokser og vokser. Græs er den vigtigste byggesten i nærende mejeriprodukter, da det er den billigste kilde til mælkeprotein. Græs udviklet på baggrund af den helt rigtige balance af genetik og teknologi giver sunde køer, som igen giver den bedst mulige mælk.

 

Der bliver brug for en højere produktion af både råprotein pr. hektar og mælkeprotein pr. ko, således at den landbrugsjord, der er til rådighed, kan udnyttes effektivt med henblik på at opfylde den stigende efterspørgsel efter mejeriprodukter. Når græs ikke indeholder næringsstoffer nok, får køerne ofte tilskudsfoder som fx soja. Disse produkter koster meget mere end græs og medfører således højere produktionsomkostninger og dyrere mælk. Der er altså grund nok til at sikre, at græsset indeholder alle de nødvendige næringsstoffer, så det ikke er nødvendigt at give køerne dyrt tilskudsfoder.

 

Øget ydeevne hos kvæg

For at hjælpe landmændene med at øge deres mælkeproduktion fokuserer vi på at udvikle egenskaber, der giver merværdi. Vores forskningsprogrammer er bygget op omkring en række forædlingsmål. Disse mål har til formål at skabe merværdi og angiver, hvad vi skal udvikle for at skabe fordele for slutbrugeren og øge kvægets ydeevne. Vi søger konstant efter nye metoder, som kan hjælpe os med at sikre en sund fremtid for verdens befolkning. Det er vores bidrag til en bedre verden for fremtidens generationer.

 

Eksempel, udleveret af Barenbrug Research & Development

Et eksempel på et produkt med en egenskab, der giver merværdi, er blødbladet strandsvingel, som udgør den ideelle kombination af struktur og næringsværdi. Blødbladet strandsvingel fremmer en god almen sundhed hos kvæget, idet den gør koen mere modstandsdygtig over for vomacidose, fordi græssets struktur fremmer en bedre drøvtygning og spytproduktion. Græssets høje næringsværdi og let fordøjelige cellevægge fremhjælper også en højere mælkeydelse pr. hektar samt en højere mælkeproteinydelse pr. hektar. Sidst, men ikke mindst har græssorten meget lange rødder, som udnytter jordens mineraler optimalt. De optager nemt kvælstof, fosfat og kalium på steder, hvor andre græssorter ikke kan nå. Landmændene kan således reducere deres brug af kvælstof og fosfat til et minimum. Og det er også bedre for miljøet. Kort sagt hjælper blødbladet strandsvingel landmændene med at opfylde den stigende efterspørgsel på mejeriprodukter, så mennesker også vil kunne nyde nærende mejeriprodukter i mange år fremover.

Græs er verdens største enkeltstående kilde til velstand.

Agnes Chase
First Book of Grasses (1959)

Græs – verdens vigtigste afgrøde

Det kan være svært at tro, men den lille grønne plante i din baghave er faktisk verdens vigtigste afgrøde. Ikke kun set i et landbrugsmæssigt, men også i et økonomisk og økologisk perspektiv. Det skønnes, at ca. 20 % af verdens plantevækst udgøres af græs.

 

Græs har adskillige funktioner. Selv om vi ikke kan fordøje det, er det alligevel en af de vigtigste kilder til vores fødevareproduktion, da dyr spiser græs, og vi spiser animalske produkter som kød, æg og mælk. Vi bruger også græs til andre ting – f.eks. til sport og fritid og til at sætte kulør på haver og offentlige områder. Den lille grønne plante har desuden nogle vigtige økologiske funktioner, idet den beskytter mod jorderosion, optager vand, renser vores indåndingsluft og så videre.

 

Hver græssort har sine egne unikke egenskaber. Græsfamilien, gramineae, omfatter ca. 8.000 sorter. Der findes sorter, der egner sig til dyrkning under stort set enhver temperatur og enhver regnmængde. Nogle græsser trives under ekstrem tørke, fordi de har meget lange rødder, der kan optage vand dybt nede i jorden. Andre sorter kan trives i ekstrem kulde eller tåle lange perioder med regn.

 

De fleste mennesker tager græs for givet, men vi må ikke glemme, hvor vigtig en rolle det spiller i vores liv. Over hele verden arbejder videnskabsfolk med forskning, forbedring, forædling og dyrkning af denne meget vigtige afgrøde. Det gør vi også hos Barenbrug. Men det er ikke det eneste, vi gør. Vi har hele processen lige ved hånden – alt fra forædling og dyrkning af græsfrø til produktion og salg.

Græs er en uundværlig form for planteliv. Uden den ville civilisationen, som vi kender den, ikke eksistere.

Sellers Archer & Clarence Bunch
The American Grass Book (1953)

Økonomisk rentabelt og bæredygtigt græs

Når vi udvikler vores produkter, fokuserer vi ikke kun på græssets økonomiske levedygtighed, men også på dets bæredygtige brug og håndtering. Med dette for øje har vi introduceret Green Earth-kvalitetsmærket for at hjælpe forvaltere af offentlige grønne områder med at opnå en bæredygtig forvaltning.

tilbage