Økonomisk rentabelt og bæredygtigt græs

Når vi udvikler vores produkter, fokuserer vi ikke kun på, at græsset skal være økonomisk rentabelt, men også på bæredygtig brug og vedligeholdelse. Derfor har vi introduceret Green Earth-kvalitetsmærket, som hjælper forvaltere af offentlige grønne områder til at opnå en bæredygtig vedligeholdelse af græsset. Med dette kvalitetsmærke kan vi sammen arbejde for at sikre, at også fremtidens generationer kan gå en sund og glad fremtid i møde i stedet for at skulle kæmpe med følgerne af vores kortsigtede valg.

Sådan sikres bæredygtig brug og vedligeholdelse

Græs er i bund og grund en bæredygtig plante, fordi dens evne til at lagre store mængder kulstof i jorden er med til reducere CO2-mængden i atmosfæren. Blandingen af forskellige typer og sorter har ført til en varieret plantebestand, der kan holde til alle former for ekstreme forhold. Og heldigvis er der rigtig meget, man kan gøre for at sikre en bæredygtig brug og vedligeholdelse af græs. Vi forsøger at få mest muligt ud af alle de fordele, som forskningen og udviklingen inden for græs giver os, f.eks. ved at Barenbrug Research investerer i aktuelle globale emner, såsom hvordan vi kan reducere vandforbruget og behovet for klipning.

 

Green Earth-mærket

Hos Barenbrug sætter vi strenge standarder for vores græsblandingers økonomiske rentabilitet samt bæredygtig brug og vedligeholdelse. For at styrke vores fokus på disse vigtige faktorer forsyner vi alle græsfrøblandinger, der lever op til vores standarder, med det såkaldte Green Earth-mærke. Dette kvalitetsmærke viser, at en given græsblanding har opnået en højere score end tidligere generationer i forhold til at opfylde kravene om mindre forbrug af vand, plantebeskyttelsesmidler og gødning samt mindre behov for klipning. Græsblandinger med Green Earth-mærket giver omgående fordele for forvaltere af offentlige grønne områder.

 

Vandbesparelser

Vandbesparelser og behovet for rent drikkevand er centrale punkter, der vækker bekymring i verden i dag. I de seneste 10 år er vi blevet konfronteret med mere ekstreme vejrforhold end nogensinde før, mens forårs- og sommersæsonen synes at være plaget enten af lange perioder med tørke eller af voldsomme regnskyl.

 

Naturligvis kommer behovet for vand til kunstvanding ikke i første række, men det er ikke desto mindre nødvendigt, hvis afgrøderne, heriblandt græs, skal vokse. Græs står over for større udfordringer end tidligere som følge af klimaforandringerne og den stigende vandknaphed. Græs med lange rødder har imidlertid nemt ved at optage mere vand fra jorden og kan derved mindske behovet for kunstvanding.

 

Reduceret behov for klipning

Et kendetegn ved bæredygtig vedligeholdelse af græs er et reduceret behov for klipning. Som følge af høje temperaturer og mere lys kan græsmængderne være overvældende i vækstsæsonen. Det betyder, at græsset skal klippes hyppigere, hvilket medfører højere omkostninger til arbejdskraft, brændstof og maskiner og ikke mindst øget CO2-udledning. Barenbrug har investeret kraftigt i forskning i græssets produktion af biomasse, og vores investering har båret frugt. Forskningen viser, at det ikke kun er sorterne, der varierer indbyrdes, men at også væksthøjden og græsproduktionen kan variere vældig meget inden for en enkelt sort. Green Earth-mærket gives til græssorter, der kræver den laveste klippefrekvens og således er brændstofbesparende og mindsker CO2-udledningen.

 

Alle sorter og blandinger, der bærer Green Earth-mærket, er afprøvet af uafhængige nationale og internationale forskningsinstitutter. Ved at stille strenge krav til græssets bæredygtighed er det Barenbrugs ambition at samarbejde med forvaltere af offentlige grønne områder for at bidrage til en sundere planet – til os og vores børn, både i nutiden og fremtiden.

tilbage