Confederations Cup 2017 på innovativt græs fra Barenbrug

I Rusland raser Confederations Cup-feberen under optakten til VM i fodbold, der afholdes i Rusland i 2018. Cuppen er lige nu i fuld gang, og der bliver spillet intensivt fodbold på græs fra Barenbrug. For at kunne opnå fodbold i verdensklasse ved Confederations Cup er det vigtigt med græs af den højeste kvalitet. Til dette formål er Queens Grass International som har været tro kunde hos Barenbrug gennem mere end 50 år blevet bedt om at levere et antal Barenbrug-græstæpper til spillestederne, bl.a. til stadionet i Sankt Petersborg. Dette stadion dannede også ramme om åbningskampen, hvor træneren og et par af spillerne på det russiske landshold bemærkede, at grønsværen så virkelig flot ud. Finalen skal også spilles på Sankt Petersborg stadion.

 

Kampene

Kampene bliver spillet på fire forskellige stadioner spredt over Rusland – Saint Petersburg Stadium (Sankt Petersborg), Kazan Arena (Kazan), Spartak Stadium (Moskva) og Fisht Stadium (Sotji). Disse fire stadioner vil bl.a. også danne ramme om verdensmesterskaberne i fodbold i 2018. Udfordringen bliver de store klimatiske forskelle mellem spillestederne. Der er derfor brug for skræddersyede løsninger, som Barenbrug kan levere. Disse løsninger er bl.a. RPR og SOS – to innovative græskoncepter.

 

Deltagere fra hele verden

Confederations Cup afholdes hvert fjerde år som en optakt til VM i fodbold. Otte lande er repræsenteret i turneringen. Deltagerlandene består af værtslandet, de forsvarende verdensmestre samt vinderne af regionsturneringer i en række forskellige fodboldforbund. I år er deltagerlandene Portugal, Mexico, Cameroun, Chile, Australien, Tyskland, New Zealand og Rusland.

RPR – selvhelende alm. rajgræs

RPR er en alm. rajgræs, der danner udløbere, hvilket resulterer i et stærkt græstæppe med hurtige selvhelende egenskaber. Med Rusland har Barenbrug taget et skridt videre – RPR er langsomt ved at erobre verden, og flere og flere field managers får øjnene op for græssets fordele. På seks kontinenter er der set fantastiske resultater med RPR. I de seneste år er RPR også blevet intensivt testet til brug på stadioner. Som det stærkeste græs på markedet har RPR med sine selvhelende egenskaber vist sig at være det bedste valg.

RPR – selvhelende alm. rajgræs

En grønsvær i verdensklasse er ikke kun opnåelig til de store turneringer. Er du på udkig efter et græstæppe, der er så stærkt som stål? Så vælg RPR!

SOS – Super Over Seeding

SOS spirer meget hurtigt ved lave temperaturer og garanterer et hurtigt helende græstæppe. Ved lave temperaturer bliver vækstforholdene for græs synligt ringere – f.eks. er der for lidt lys og for meget fugt – hvilket medfører syge planter. SOS gror, hvor andre græssorter giver op!

 

LÆS MERE

RPR - en video, der vil BLÆSE DIG OMKULD

100 år Barenbrug

Royal Barenbrug Group er en familieejet virksomhed, hvis kerneaktiviteter er planteavl, græsfrøproduktion og international markedsføring af foder- og plænegræs samt kløver. Barenbrug har været global markedsfører i branchen i over 100 år.

Kan købes her
Mere
Kontakt
Mere
tilbage