Poa pratensis

Poa pratensis eller engrapgræs har i mange år været særdeles populær til boldbaner, golfbaner og plæner. Hovedårsagen til, at der anvendes engrapgræs, er, at det garanterer et solidt græstæppe. Ofte bruges en blanding af engrapgræs og alm. rajgræs. Det øger det græssets modstandsdygtighed over for betrædning og spilleaktivitet på bold- og golfbaner. Den største ulempe ved engrapgræs er den langsomme spiring. Det er en af årsagerne til, at den ofte kombineres med alm. rajgræs, som spirer hurtigere.

Egenskaber hos engrapgræs

Bladene på engrapgræs er brede, kraftige og derfor robuste. En anden egenskab, der gør engrapgræs til en slidstærk græsart, er de underjordiske udløbere (rhizomer). Udløberne sikrer et stabilt toplag, som gør det sværere at slå eller sparke huller i græsset. Ud over udløberne har engrapgræs også et dybt rodnet, som gør den særdeles tørketolerant. Engrapgræs er vinterhårdfør, fordi vækstpunktet ligger tæt på jorden. De unge skud og bladene på de fleste engrapgræsser gror således tæt ved jorden, og det betyder, at frosten ikke kan få nær så godt fat i græsset.

 

Det var en række af græsartens særdeles positive egenskaber. Den største ulempe er imidlertid den langsomme spiring, som betyder, at andelen af engrapgræs i græstæppet ofte bliver meget lav. En anden ulempe er den høje risiko for bladpletsyge, Drechslera poae.

 

Sådan genkendes engrapgræs

Poa pratensis er vanskelig at genkende i praksis. Holdes bladet op mod lyset, ses to lyse striber i hele bladets længde. Hvis bladet stryges fladt, deler bladspidsen sig i to, så der dannes et "v". Andre kendetegn ved engrapgræs er sammenlagt bladleje, overgang mellem bladplade og bladskede uden bladtænder, bladplade uden ribber og med blank underside, samt en kort og bleggrøn skedehinde.

 

Engrapgræs er en tæppedannende græsart, som danner underjordiske vandrette udløbere, også kaldet rhizomer. Græsset danner herefter nye blade fra udløbernes knæ over jorden. Hvis engrapgræs får lov at blomstre, viser blomsterstandene sig som toppe. 

Veldbeemdgras - Poa pratensis

Pleje af engrapgræs

Det tager i gennemsnit 21 dage, før spirerne bryder igennem frøhinderne. Lige efter spiringen er engrapgræs meget skrøbelig, fordi de fine frø kun indeholder meget lidt næring. Derfor er vandtilførsel altafgørende på dette tidspunkt. Ved at vande hyppigt og kortvarigt kan man fremme spiringen og etableringen i betydelig grad.

 

Den langsomme spiring betyder imidlertid, at ukrudt som enårig rapgræs får rig mulighed for at etablere sig. Det betyder også, at andelen af engrapgræs bliver meget lav, hvis den bruges i kombination med andre græsarter. Denne andel kan dog øges, ved at græsset sås mere overfladisk. Engrapgræs må ikke sås dybere end 2 cm. Da arten er lysspirende, kan spiringen fremskyndes, hvis der sås i højst 1 cm's dybde.

 

Klik her for at læse mere om enårig rapgræs

Gødskning og klipning

Engrapgræs trives bedst i omgivelser med en neutral pH. Den har et stort behov for kali og kvælstof og et relativt stort behov for fosfat. Engrapgræs har dermed et stort næringsbehov og forekommer paradoksalt nok oftere på sandjord end på lerjord. Det skyldes, at lerjord bliver for våd i perioder med megen nedbør, hvilket påvirker engrapgræsset.

 

Engrapgræs kræver regelmæssig klipning. Der må ikke klippes for kort – den minimale klippehøjde er omkring 1,5 cm. Her er det igen en fordel, at vækstpunktet ligger lavt og derved sjældent bliver ramt ved klipning. Når græsset klippes regelmæssigt, får de unge skud fortsat tilstrækkeligt med lys. Det sikrer, at græsset bliver ved med at danne nye underjordiske sideskud på de nederste bladskeder. Det anbefales også, at toplaget behandles regelmæssigt med en plænelufter. Det sikrer ikke kun, at toplaget forbliver tilstrækkelig luftigt, men skærer også rhizomerne over, så de forgrener sig yderligere. I kolde perioder har engrapgræs et stort behov for en vegetativ hvileperiode.

Sygdomme

Den største trussel mod engrapgræs er Drechslera poae, også kaldet bladpletsyge. Det er en skimmelsvamp, som især angriber ældre blade. I starten opstår der små, vanddrukne prikker, der breder sig til mørkerøde og senere brune ovale pletter. Ud over bladene kan også rødderne blive angrebet. I kølige og våde perioder ses sygdommen fortrinsvis på bladene, mens den i varme og tørre perioder snarere angriber rødderne. Sygdommen kan angribe græsset i en sådan grad, at andelen af engrapgræs helt forsvinder. Den kan bekæmpes, ved at man holder toplaget luftigt, fjerner græsafklip og tilfører kali regelmæssigt.

Bladvlekkenziekte

Engrapgræs – en klassiker på boldbanen

Engrapgræs har længe været anset som den bedste græsart til boldbaner. Presset på boldbaner er med årene kun blevet større. Engrapgræs (Poa pratensis) har i mange år sikret baner med kvalitetsgræs – men den er ikke længere den eneste græsart, som kan give denne høje kvalitet.

Klik her for at læse mere om engrapgræs til boldbaner

 

Engrapgræs – et stærkt panser til golfbaner

Engrapgræs er en populær græsart til golfbaner på grund af sin høje slidstyrke. Den ses først og fremmest på tees og fairways. Med engrapgræs forsøger man at minimere skaderne på græsset.

Klik her for at læse mere om engrapgræs til golfbaner

 

En slidstærk plæne med engrapgræs

Hvis en plæne skal bruges til leg eller boldspil, anvendes der ofte engrapgræs. Det undervurderes imidlertid ofte, hvor krævende det er at etablere en plæne med engrapgræs. Det er en betydelig vanskeligere opgave end med mange andre græsarter.

Klik her for at læse mere om engrapgræs til plæner

 

 

Vil du vide mere om Poa pratensis?

Klik her for at læse mere om engrapgræs eller anvendelsesmuligheder med engrapgræs i andre segmenter

100 år Barenbrug

Royal Barenbrug Group er en familieejet virksomhed, hvis kerneaktiviteter er planteavl, græsfrøproduktion og international markedsføring af foder- og plænegræs samt kløver. Barenbrug har været global markedsfører i branchen i over 100 år.

tilbage