Med en forkert management etablerer enårig rapgræs sig overalt, og hvis forholdene (mængden af fugt) er gunstige for planten, titter den frem på boldbanerne. Efteråret er typisk en periode, hvor enårig rapgræs endnu engang forsøger at holde stand og etablere sig i græstæppet, lige før vinterkulden sætter ind. Det er endnu nemmere for den, hvis grønsværen har bare pletter, som giver den plads til at etablere sig. Derfor er det altafgørende at efterså med RPR® eller SOS®. I så fald kan græstæppet også gå vinteren i møde med en flot og tæt tørv, og risikoen for enårig rapgræs mindskes i det tidlige forår.
Få bugt med enårig rapgræs
Juli måned er oftest varm og solrig, mens august kan være køligere og våd. Det giver enårig rapgræs lejlighed til at etablere sig mange steder. Mange boldbaner får derfor en dårlig start på sæsonen. Er der meget enårig rapgræs, resulterer det i masser af bare pletter halvvejs inde i sæsonen – som igen fyldes med ny enårig rapgræs. For at bryde denne cyklus anbefales det at efterså regelmæssigt. Det kan af flere grunde være vanskeligt at afgøre, hvornår eftersåningen skal finde sted, men det et vigtigt at være opmærksom på, hvornår enårig rapgræs blomstrer. Under blomstringen dannes der nye frø, og her er risikoen for spredning af den uønskede græsart på sit højeste.