patent RPR teknologi

Pressemeddelelse:Barenbrug  plænegræsteknologi er nu patenteret af den amerikanske regering

 

(Tangent, USA) En plænegræsteknologi, der har været under udvikling i flere år, er nu beskyttet af et amerikansk patent. Den alm. rajgræs med udløbere Lolium perenne ssp. stoloniferum, som er udviklet af Barenbrug USA, er nu beskyttet af US Patent # 8.927.804.

                  

Lolium perenne ssp. stoloniferum sælges som Barenbrugs RPR® – Regenerating Perennial Ryegrass. RPR er slidstærk, trives ved ekstreme temperaturer og – som det bedste af det hele – genetablerer græsset horisontalt med vandrette udløbere. Denne evne til at brede sig sideværts er det, der adskiller RPR fra alle andre typer alm. rajgræs. Teknologien giver en uovertruffen tolerance over for trafik samt andre særdeles attraktive egenskaber, bl.a. en hurtig etablering.

 

"Vi er enormt begejstrede for at få patent på denne plænegræsteknologi," fortæller James Schneider, CEO og President for Barenbrug USA. "Ifølge de tilbagemeldinger, vi får fra forhandlere og fagfolk inden for græs til sportsbrug, har denne underart af alm. rajgræs forandret verdenssituationen inden for plænegræs fundamentalt. Med udstedelsen af dette patent er de helt unikke egenskaber blevet bekræftet og beskyttet af den amerikanske regering."

 

"Det viser endnu engang, hvor langt fremme vores forsknings- og udviklingsteam i virkeligheden er," tilføjer James Schneider.

 

RPR-patentet omfatter 50 patentkrav, som inkluderer forskellige aspekter, bl.a. antal udløbere, rodhalsomkreds og udløberindeks. En udløber er en vandret stængel, der løber over jorden, og som danner rødder ved bladfæstet og ikke sætter intermitterende skud i luften, men hvor det apikale meristem danner blomsterstande. Disse udløbere i RPR breder sig sideværts og danner identiske nye planter.

 

RPR blev udviklet af planteavlere i Barenbrugs forskningscenter i den amerikanske stat Virginia, mens de testede nye græsser for tolerance over for trafik, tørke og ekstrem kulde og varme. Forskerne opdagede RPR blandt flere millioner andre planter, da den trivedes under barske forhold og bredte sig i svært belastede områder, selv ved rækkeender, hvor traktorerne vendte med tungt trafiksimulatorudstyr.

 

Der blev sat yderligere ind for at udvikle RPR-sorter, der selv ved kraftig slåning etablerer sig hurtigt og indeholder planter, som inden for et år dækkede et 25 % større område end andre planter af alm. rajgræs på samme forsøgsmark.

 

Greenkeepere, groundsmen, anlægsgartnere og andre professionelle kan nu få Barenbrugs særlige patenterede Regenerating Perennial Ryegrass i Barenbrugs RPR, Bar Intensive RPR, Bar Extreme RPRBar Extreme RPR og Bar Extreme RPR.

 

 

Om Barenbrug

Royal Barenbrug Group er verdens førende udvikler af navnebeskyttede plæne- og fodergræssorter samt bælgplantesorter. Virksomheden har beskæftiget sig med planteavl samt produktion og markedsføring af frø siden 1904. Barenbrug USA er Barenbrug Groups største datterselskab, som har sæde i Tangent i staten Oregon.

 

Du kan høre mere ved at kontakte Barenbrug Danmark BV.

TlF:+0316 5131 0978   E-mail: awolleswinkel@barenbrug.nl

http://www.barenbrug.dk/almindelig_rajgraes_rpr